Skiftetøj: Børnene elsker at være ude. Det kan man godt se på deres tøj, så regntøj og skiftetøj er nødvendigt tilbehør til livet i skolefritidsordningen. Skiftetøj og regntøj kan lægges i garderoben ved dit barns klasseværelse.
Indesko: Når det er vådt ude, bliver det også vådt inde, men ikke hvis børnene har indesko med. Det skal de have fra efterårsferien til påskeferien.
Glemt tøj: Der er et helt rum til glemt tøj under trappen ved indgang fra skolegården. Hvis der er navn i tøjet, kommer det ikke ned i rummet, men finder tilbage til dit barns garderobe.
Cykler og rulleskøjter:
Når børnene benytter egne cykler/løbehjul i skolegården skal de have cykelhjelm på.
Når børnene cykler/kører på vores køretøjer, skal de ikke have cykelhjelm på.
Når børnene løber på rulleskøjter, skal de have deres egen cykelhjelm på samt håndleds- knæ og albuebeskyttere på.
Medbragte cykler og legetøj:
Vi gør opmærksom på, at cykler og legetøj medbringes på eget ansvar. Det er altid en god ide at mærke eventuelle medbringelser med navn.