Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Professionelle Læringsfællesskaber

På Thurø Skole arbejder de fagprofessionelle med Professionelle Læringsfællesskaber (PLF):

Et professionelt læringsfællesskab kan beskrives som en inkluderende gruppe af mennesker, der motiveres af en fælles læringsvision, og som støtter og samarbejder med hinanden og finder måder, både indenfor og udenfor deres umiddelbare fællesskab til at undersøge egen praksis og sammen lære nye, bedre tilgange, der vil øge alle elevers læring og trivsel.

I PLF på Thurø Skole arbejder vi med afsæt i kerneopgaven og ud fra fire grundspørgsmål:

  1. Hvad er det, vi ønsker, vores elever skal kunne og vide som et resultat af undervisningen?
  2. Hvordan kan vi se, at de har erhvervet sig de tilsigtede kundskaber og færdigheder?
  3. Hvordan vil vi gribe ind i forhold til de elever, der har det svært, og hvordan vil vi berige læringen for alle elever, herunder også de dygtige elever?
  4. Hvordan kan vi forbedre vores professionelle praksis?

PLF er kendetegnet ved fem principper

  1. Vi arbejder på et grundlag af fælles værdier og en fælles vision, der kan udmøntes i målbare mål.
  2. Vi fastholder opmærksomheden på og påtager os et kollektivt ansvar for elevernes trivsel, læring og læringsudbytte. Vi læner os frem og medvirker i et forpligtende, lærende fællesskab.
  3. Vi indgår i professionelle og undersøgende dialoger med henblik på undersøgelse af praksis. Fx med reflekterende og professionelt undersøgende metoder, som kollegabaseret observation og feedback.
  4. Vi samarbejder på et konkret og praktisk plan – fx med fælles forberedelse af undervisning.
  5. Vi fastholder vores fokus på den fælles læring og kompetenceudvikling blandt lærerne og pædagogerne i teamet og har systematikker for såvel form (tid, møder) og indhold (modeller for refleksion og databehandling).