Sådan handler vi på mobning
Når/ hvis vi opdager mobning påtager vi os medansvar for at gøre noget ved det. Ofte står den eller de, der oplever mobning i en sårbar situation – og måske endda i en situation, hvor den mobbede kan være bekymret for, om det hele bliver værre, hvis mobningen tages op. Derfor er det afgørende, at mobning tages alvorligt af alle parter.
På Thurø tager vi imod beretninger om mistrivsel og mobning og fra starten tages det alvorligt. Vi afstemmer vores indsats efter de erfaringer og den viden, som vi måtte have i hvert enkelt konkret tilfælde. Hver gang vil vi se mobning og trivsel i en kontekstuel ramme, der sigter mod fællesskabet.
Vi vil i de tilfælde, hvor vi bliver gjort opmærksom på eller oplever mobning, lave en plan for, hvordan vi får stoppet mobningen. Planen laves i tæt samarbejde mellem de involverede parter. Det vil ofte være vores ML-vejleder, der er tovholder for denne plan.
Det er afgørende for at stoppe mobning, at vi samarbejder om det. Både professionelle og forældre skal og kan bidrage til at stoppe mobning. Det kræver, at vi har et ligefremt sprog om det og tillidsfuld adgang til hinanden.
Der er heldigvis både personer, som man kan henvende sig til og få hjælp og viden i form af undersøgelser og forskning, der fortæller om, hvad der virker bedst.
På Thurø Skole har vi et beredskab i forhold til mobning. Man kan altid henvende sig til:
Klassens lærere og pædagoger
Elevrådet
Ledelsen
Skolebestyrelsen
ML-vejledere
Samarbejdsparter som f.eks. sundhedsplejerske, skolepsykolog og socialrådgiver.
Handleplan mod mobning
Når klasseteamet bliver opmærksom på en elev, som bliver udsat for mobning, sker følgende:
- Klasseteamet eller en repræsentant for klasseteamet afholder samtale med mobbeofferet og mobberen/mobberne i nævnte rækkefølge.
- Ledelsen orienteres.
- Hvis det er nødvendigt, afholder klasseteam og ledelse samtaler med forældre til både offer og mobber.
- Hvis klasseteamet skønner det, kan klasseteam og ledelse afholde et forældremøde for alle forældre i klasse. Dagsordenen for mødet bør være en orientering af forløbet og forventninger til forældrene i denne og evt. kommende sager. Det er vigtigt, at mødet er fremadskuende, så forældrene ikke hænger i fortiden, da det ikke er problemløsende, men snarere problemfremkaldende.
- Hvis klasseteamet skønner det, kan der ske henvendelse til ML-teamet på skolen for yderligere hjælp, såsom vidensdeling, samtaler med børn og klasse-forløb.
- Både under og efter forløbet med at stoppe mobningen er det vigtigt at starte genopretningsarbejdet. Da mobning opstår ofte som et slags surrogat-fællesskab i grupper, hvor der ikke har mange positive ting, der binder gruppen sammen, er vigtigt at få et fællesskab bygget op omkring noget andet end mobningen.
- Ledelse og klasseteam evaluerer forløbet.
Thurø Skole benytter sig af DCUMs materiale/handleplaner mod mobning
https://dcum.dk/media/3224/undersoegelse.pdf
https://dcum.dk/media/3221/afdaekning22.pdf
https://dcum.dk/media/3220/handlingsplan24.pdf
https://dcum.dk/media/3223/hvadermobning20212.pdf
https://dcum.dk/media/2074/atmgrsk.pdf